Kvinder & Kunst åbner for ansøgninger

Tilmeldingen til årets Kvinder & Kunst er i fuld gang, og det er nu muligt at ansøge om en af de eftertragtede stande.

Udstillingen foregår i Royal Stage i weekenden den 9.-10. november 2024, hvor kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere viser billedkunst, skulpturer, kunsthåndværk, unikatekstiler og smykker.

Flere oplysninger og tilmelding for kunstnere på hjemmesiden www.kvinderogkunst.dk.

Det er netværket Zonta Hillerød, der for 17. gang arrangerer Kvinder & Kunst. Formålet er at skabe et overskud, som kan doneres videre til projekter, som støtter kvinders liv og muligheder lokalt, nationalt og internationalt.

Sidste års overskud fra udstillingens lotteri gik til kampen mod børneægteskaber gennem Zonta Internationals arbejde.

Der er også givet støtte til Zonta Danmarks undervisningsplatform Gender Equality – Goal Five Project. Platformen er inspireret af FN’s Verdensmål 5 – ligestilling mellem kønnene, og den stiller undervisningsforløb gratis til rådighed til undervisere på ungdomsuddannelser og folkeskolens udskolingsniveau i fagene dansk, engelsk, historie og samfundsfag.

Lokalt har Zonta Hillerød doneret penge til Mødrehjælpen, organisationen Girl Talk, som har åbnet det nye lokale tilbud SisterHood og der blev uddelt tre studielegater til unge kvinder med tilknytning til Hillerød.

Zonta Hillerød er en del af Zonta International, som er en ngo, hvor medlemmerne sammen arbejder for at gøre verden til et bedre sted for kvinder og piger. Det sker ved at uddele en række forskellige uddannelseslegater, ved at støtte projekter i samarbejde med FN og ved at bekæmpe vold mod kvinder.

Følg med på Facebook og Instagram.

Nyheder

3. november 2023

16 days of activisme

Zonta says NO to violence against women I perioden 25. november til 10. december kan du ved at bære denne orange sløjfe, bidrage til at skabe opmærksomhed om vold mod […]

Læs mere SE ALLE NYHEDER
Zonta Kbh II